Mßlshßttur
Engin er rós án þyrna.
Empetrum nigrum ssp. nigrum
ĂttkvÝsl   Empetrum
     
Nafn   nigrum
     
H÷fundur   Linnaeus, Sp. Pl., 1022. 1753.
     
Ssp./var   ssp. nigrum
     
H÷fundur undirteg.  
     
Yrki form  
     
H÷f.  
     
═slenskt nafn   KrŠkilyng
     
Ătt   Empetraceae (LyngŠttin)
     
Samheiti  
     
LÝfsform   Dvergrunni sÝgrŠnn
     
Kj÷rlendi   Vex Ý lyngmˇum, ß melum, Ý mosa■embum og jafnvel Ý mřrlendi.
     
Blˇmlitur   Rau­ur
     
BlˇmgunartÝmi   AprÝl-maÝ
     
HŠ­   0.05-0.12 m
     
 
KrŠkilyng
Vaxtarlag   Jar­lŠgur, sÝgrŠnn smßrunni me­ skri­ulum e­a uppsveig­um, rau­br˙num, bl÷­ˇttum greinum 5-12 sm ß hŠ­. Sprotarnir trjßkenndir og bla­lausir ne­an til en ■Úttbl÷­ˇttir til enda.
     
Lřsing   Bl÷­in sÝgrŠn, ■ÚttstŠ­, nŠr stilklaus, afl÷ng - striklaga, snubbˇtt, 4-6 mm ß lengd og um 1,5 mm ß breidd, ■ykk og me­ ni­urorpnar bla­rendur sem mynda einskonar hˇlk og ■vÝ er ßberandi hvÝt r÷nd ß ne­ra bor­i ■ar sem bla­rendurnar koma saman. ═ holr˙minu geymist raki, svo a­ plantan ■olir bŠ­i mikla sˇl, h÷rkufrost og vindasama ve­rßttu jafnt sumar sem vetur. Blˇmin eru ■rÝdeild, ÷rsmß og lÝtt ßberandi, umkringd nokkrum kringlˇttum, rau­um hßbl÷­um. Krˇnubl÷­in d÷kkrau­, spa­alaga, um 2-2,5 mm ß lengd, ˙tsveig­ yfir Ýhvolf bikarbl÷­in sem eru mˇleit, og nŠr kringlˇtt. FrŠflarnir ■rÝr, d÷kkblßrau­ir og standa langt ˙t ˙r blˇminu, hver 5-7 mm ß lengd. Ein frŠva sem ver­ur a­ berkenndu steinaldini me­ 6-9 litlum steinum vi­ ■roska. Aldini­ Ý fyrstu grŠnt, sÝ­an ver­ur ■a­ rautt og a­ lokum svart vi­ ■roskun, 5-8 mm Ý ■vermßl. Berin eru vel Št, mß bor­a fersk og eru einnig gjarnan notu­ Ý sultu, hlaup og/e­a saft. Blˇmgast Ý aprÝl-maÝ. L═K/L═KAR: Blßklukkulyng. Ëblˇmga­ blßklukkulyng lÝkist krŠkilyngi en bl÷­in ■ˇ heldur grˇfari, en Ý blˇma er ■a­ au­■ekkt. KrŠkilyngi er skipt Ý 2. deilitegundir: a) Empetrum nigrum ssp. nigrum sem er me­ einkynja blˇm (sÚrbřli, karl og kvenpl÷ntur) og finnst a­eins ß lßglendi. b) Empetrum nigrum ssp. hermaphroditum sem er me­ tvÝkynja blˇm (sambřli) og grˇfari bl÷­. Ůessi deilitegund er miklu algengari hÚrlendis, bŠ­i til fjalla og ß lßglendi. H˙n ber stŠrri krŠkiber og hanga frŠflarnir venjulega enn ß ■eim ■egar ■au eru ■rosku­.
     
Jar­vegur  
     
Heimildir   1,2,3,9, HKr
     
Reynsla   "Berin eru etin og eru talin kŠlandi og lÝti­ eitt herpandi. Mauk er ott b˙i­ til ˙r berjum svo og saftir. Ůau ■ykja gˇ­ vi­ ■orsta og hita. Lßta mß l÷g af berjum gerja og sjˇ­a lÝti­ eitt af horbl÷­ku me­. HvÝt krŠkiber hafa fundist ß fßeinum st÷­um". (┴g.H.)
     
     
┌tbrei­sla   Hefur fundist allvÝ­a ß lßglendi en vex ekki til fjalla. Ínnur nßtt˙ruleg heimkynni t.d.: ArktÝsk, Kanada, N AmerÝka, Evrˇpa (sÚrstakl. SkandinavÝa)
     
KrŠkilyng
KrŠkilyng
KrŠkilyng
KrŠkilyng
Lystigarður Akureyrar - Eyrarlandsstofa - Sími: 462 7487 - Netfang: gkb@akureyri.is