Hulda - ┌r ljˇ­inu Sorg
Þar sem blóm í laufalautum
ljúfu máli saman tala,
sem að ást og angur skilja, ?
blágresi og burknar grannir,
brönugrös og músareyra,
ljósberi og lækjarstjarna,
litlar fjólur, æruprísar,
gullmura og gleym-mér-eigi, ?
vildi ég mega minnast þín.
Deschampsia cespitosa
ĂttkvÝsl   Deschampsia
     
Nafn   cespitosa
     
H÷fundur   (Linnaeus) P. Beauvois, Ess. Agrostogr. 91. 1812.
     
Ssp./var  
     
H÷fundur undirteg.  
     
Yrki form  
     
H÷f.  
     
═slenskt nafn   Snarrˇtarpuntur
     
Ătt   Poaceae (GrasaŠttin)
     
Samheiti   Aira cespitosa L.; D. cespitosa var. glauca (Hartm.) Sam., D. glauca Hartm. (ssp. glauca)
     
LÝfsform   Fj÷lŠr grastegund
     
Kj÷rlendi   Vex Ý graslendi, mˇum og t˙num.
     
Blˇmlitur   Puntur fjˇlublßleitur
     
BlˇmgunartÝmi   J˙nÝ-j˙l
     
HŠ­   0.40 - 1.20 m
     
 
Snarrˇtarpuntur
Vaxtarlag   Myndar stˇrar og ■Úttar ■˙fur me­ beinum, upprÚttum, allgrˇfger­um og gljßandi strßum og fßum, sn÷rpum og fremur stuttum bl÷­um, 40-120 sm ß hŠ­.
     
Lřsing   Bl÷­in me­ upphleyptum strengjum ß efta bor­i og vir­ast hvÝt÷ndˇtt ■egar horft er Ý gegn um ■au, 2-4 mm ß breidd, mj÷g sn÷rp og skarprifju­. Punturinn 15-20 sm ß lengd, keilulaga me­ nßlega beinum og sn÷rpum greinum, sem eru ˙trÚttar um blˇmgunartÝmann. Smß÷xin tvÝblˇma, fjˇlublßleit e­a d÷kkbr˙n. Axagnirnar eru styttri en smßaxi­, sem er blßleitt ne­an til, en hvÝtt og gulgljßandi Ý oddinn. Ne­ri ax÷gnin eintauga, 3 mm, s˙ efri ■rÝtauga, 3,5 mm. L÷ng hßr umhverfis blˇmagnirnar. Ne­ri blˇm÷gnin me­ bakstŠ­ri beinni třtu vi­ fˇtinn. SlÝ­urhimnur efstu bla­anna 5-6 mm langar. Blˇmgast Ý j˙nÝ-j˙lÝ. L═K/L═KAR: HßlÝngresi. Snarrˇtarpunturinn au­■ekktur ß hvÝtr÷ndˇttum, skarprifju­um bl÷­um (gegnt ljˇsi) og grˇfger­ari punti.
     
Jar­vegur  
     
Heimildir   1,2,3,9, HKr, http://www.efloras.org/florataxon.aspx?flora_id=2&taxon_id=220003966
     
Reynsla   "Snarrˇtin er oft rÝkjandi ß rŠktu­u landi bŠ­i vegna ■ess, a­ b˙smali sney­ir hjß henni og h˙n vex ■˙fum, sem stŠkka me­ hverju ßri. H˙n er ■ˇ talin sŠmilegt fˇ­urgras a. m. k. ß­ur en strßin trÚna. Sums sta­ar var tali­ sjßlfsagt a­ byrja slßtt, ■egar tv÷ hnÚ voru komin ß puntinn, en hinar h÷r­u ■˙fur ■ˇttu verstu slŠgjur. Hins vegar er snarrˇtin har­ger­asta grastegundin og kemur oftar ˇkalin undan snjˇ en a­rar tegundir. Hinar stˇru ■˙fur, ˇ■ř­ bl÷­ sem au­velt er a­ skera sig ß og silfurgrßr puntur eru svo einkennandi a­ tegundinni ver­ur trau­la rugla­ saman vi­ a­rar. ═ eldri ritum er h˙n nefnd engja-punthali og er uppruni ˇviss. N÷fnin snarrˇt og puntur eru g÷mul al■ř­uheiti. ═ Nor­urlandamßlum eru til n÷fnin punt, bunt og funt ß ■essari tegund. Ătla­ er a­ ■au sÚu af s÷mu rˇt og or­in bunke, bynke og buna sem merkja m. a. hr˙ga, ■˙fa, fˇtur og holir, grˇfir leggir. Ësennilegt er, a­ puntur sÚ komi­ af punt Ý merkingunni skraut, enda ■ˇtt puntgr÷s sÚu oft notu­ til skreytinga. Snarrˇtarpunt mß hafa til litunar sÚ hann tekinn full■roska­ur og ß­ur en hann missir lit. Fßst ■ß řmsir grŠnir litir". (┴g.H.)
     
     
┌tbrei­sla   Algeng um land allt, bŠ­i ß lßglendi og til fjalla. Ínnur nßtt˙ruleg heimkynni: AsÝa, Evrˇpa, N AmerÝka og Ýlend hÚr og hvar.
     
Snarrˇtarpuntur
Snarrˇtarpuntur
Snarrˇtarpuntur
Snarrˇtarpuntur
Snarrˇtarpuntur
Snarrˇtarpuntur
Snarrˇtarpuntur
Snarrˇtarpuntur
Snarrˇtarpuntur
Lystigarður Akureyrar - Eyrarlandsstofa - Sími: 462 7487 - Netfang: gkb@akureyri.is